kunstnere


skribenter

links

kontakt

< layer 5 indhold

Jørgen Fog
























Fotos: copyright Anders Sune Berg og Jørgen Fog

I den del af ”A-huset”, der ligger langs Islands Brygge i den sydlige opgang fra gården, fandt jeg endevæggene på trapperepos’erne beklædt med perforeret (akustisk) masonit på alle seks etager.
Jeg afmonterede pladerne på øverste 6. etages væg, hvori der også var en dør. Jeg reparerede de værste revner og huller i væggen inden under og kalkede væggen over.
De afmonterede perforerede masonitplader satte jeg op i det ene af de to små ens kontorlokaler i det lejede udstillingsareal. Jeg startede på den ene væg fra højre side for oven og arbejdede mig mod venstre og vinduerne i genetableringen af vægbeklædningen i kontorlokalet.
Højden i det oprindelige rum var ca. 10 cm højere, så pladerne passede ikke ind og måtte bøje en smule ud forneden. Væggen var også for kort og de to sidste masonitplader måtte fortsætte på den modsatte væg. Denne var til gengæld noget lavere på grund af den bærende betonbjælke i loftet og pladerne blev placeret forskudt.
I det andet kontorlokale monterede jeg alle de sorte kryds•nérplader, som havde været anvendt til beskyttelse af væggene mod slag og stød ude i det store lokale i forbindelse med dets tidligere anvendelse. Pladerne var afmonteret og lagt i en stabel på gulvet i kontorlokalet, da væggene i udstillingslokalerne skulle males hvide.
Jeg monterede pladerne tæt og startede fra rummets lige hjørner. Jeg arbejdede mig mod vinduerne uden om stikkontakter, ledninger og lignende med hele plader, idet jeg søgte den størrelse, der passede ind for at dække væggen.
















HVID VÆG / AKUSTISK VÆG / SORT RUM
2005