kunstnere


skribenter

links

kontakt

< layer 4 indhold

Kerstin Bergendal



”Territorie ”

Hver gang jeg passeret i gennem Søndermarken, har jeg lige nord for den store plads med fontænen set alle de hundeejere der lufter deres hunde i området, og bemærket hvordan de ofte står i klynger med deres snore i hånden, og snakker om sine hunde. I mens har hundene leget ude på plænen nord for pladsen.

Jeg har altid tænkt, at på en måde var deres hyppige kontakt en slags fællesskab på niveau med gutterne i sejlbådshavnen, eller drengene på fodboldbanen. Men lige netop denne forsamling er ikke konstitueret som en klub, har ikke noget ”klubhus” eller anden form for formaliseret territorium - selv om de nok møder hinanden nærmest dagligt og har en betydning for både hinanden og for Søndermarkens liv. De har ikke engang ret mange siddepladser i nærheden, hvor de kunne sidde ned og snakke, Hvilket nok er grunden til at de oftest står i klynger midt på gangstien med hundene farende rundt om sig.

Samtidig har min datter i alle disse år været bange for hunde. Dette har betydet, at hvis vi skal passere gennem Søndermarken, har det altid været et problem at hundenes ejere ”territorialiserer” selve den gangsti man skal bruge for at komme fra Vesterbro til Valby. Det har derudover været en gene ved Søndermarken, at man altid risikerede at træde i hundenes efterladenskaber, eftersom disse aldrig har været lokaliserede til et givet sted, sådan at man vidste hvor man kunne sætte sig på græsset eller ikke bør gøre det.


Jeg har derfor tilføjet en klassisk parkarkitektur til Søndermarken – spiralen, men udformet den som en slags brugsskulptur som man kan sidde på. Bagved den, eller foran afhængigt af hvilken vej du kommer gående, kan du se to opslagstavler med portrætter af de hunde som ofte besøger parken. Den ophængning der lige nu er monteret i disse tavler, er kun midlertidige, mens jeg færdigstiller den endelige version. Disse portrætter kan ”befolke” området i alle døgnets timer, og dermed fastholde et hundenes territorium – at Søndermarken er en af de få steder hvor hundene faktisk må løbe frit uden snor.

Endelig tilbyder spiralen et beskyttet sted for de børn og voksne der genre vil se på de frie hundes leg, uden at risikere et sammenstød.

Valby august 2003

Kerstin Bergendal
billedkunstner




Fotos: copyright Iben Bølling Kaufmann


Territorie
2003
Trykimprægneret træ, 4,5 meter
Digitale print